Der syntes at være en fokusering på hvor mange måder man kan foretage et rul på. Dette forekommer mig at være en forfejlet indfaldsvinkel. Det det drejer sig om, er at kunne foretage DET rigtige rul i den rigtige situation. Indlæringsmæssigt og situationsmæssigt ville den korrekte tilgang, være en analyse af hvilke rul der med fordel kan bruges i hvilke situationer, og så vælge disse ud til træning. Aller helst burde der, foretages en analyse af de enkelte rulleteknikkers forcer og ulemper for at nå frem til kun ét rul der kan bruges i alle de situationer som den pågældende roer ville kunne komme ud for - og så lære dette ene rul.
Er man i situationen, så burde et rul være så meget gennemtrænet, at roeren pr. automatik foretager det rigtige rul. Så er der ikke tid til at vurdere "hvad nu", "hvilken situation er jeg i", "hvad ville være det bedste rul nu". Det skal bare gøres!
Redningsteknikker til makkerredning syntes at indeholde de samme problemstillinger. Mange teknikker har kun en teoretisk interesse og indeholder ingen praktiske muligheder. Kursusudbydere lærer kursisterne nogle teknikker der er mere spektakulære end praktiske. Hvad får man ud af dette - falsk sikkerhed. Lav en praktisk og erfaringsmæssig vurdering for igen at nå frem til nogle få - helst kun én - der kan anvendes med succes i alle de situationer som roeren kan komme i. Lad så resten være til opvisningerne.