Telemark sving

Telemarksvinget er et sving med historiske rødder. Det er den bedste svingteknik på højfjeldet udenfor præparerede ruter og i dyb løs sne. En anden fordel ses når skiløberen har en tung rygsæk på, netop fordi det er muligt at forøge understøttelses fladen under svinget.

Når du skal indlede et nyt sving, startes dette med at hæve tyngdepunktet. Derved bliver det muligt at forskyde skiene i forhold til tyngdepunktet.

Dalskien føres tilbage og bjergskien frem - tyngdepunktet sænkes. Dalskiens spids placeres omkring bjergskiens støvle og dalskiens knæ presses indad. Den kommende dalski kantes og svinget er i gang. Ved at føre den kommende bjergskis bagende udad til siden, dannes en vinkel mellem skiene - en halv plov. Denne vinkel bestemmer drejets skarphed - større vinkel giver skarpere drej. Samtidig øges understøttelsesfladen, hvorved balancen forbedres. En fordel når du har en tung rygsæk på.

Ligesom ved andre svingteknikker, skal det meste af vægten være på dalskien. Knæet placeres over foden. Kommer knæet for langt frem, går det udover balancen og drejet bliver for skarpt. Kommer knæet bag hælen går det også udover balancen og kontrollen over drejet. Under hele svinget arbejdes der med næsten 90⁰ i knæene.