Én uge på Lofoten med blæst og regn. Dette blev vi trætte af, hvorfor vi tog til Luleå på den svenske østkyst og sejlede til Haparanda i det bedste vejr man kunne tænke sig. I dette område er der så mange øer, at man slet ikke har fornemmelsen af at sejle på et hav.
Turen startede i en lystbådehavn på Värmdö og efter en tur rundt i den sydlige del af Ålandsøerne endte vi i Mariehamn.
Sejlede over fra Sverige til Ålandsøerne på ruten fra Söderarms skærgård på svenske siden til Lågskär på den finske side, en tur på ca. 32 km over åbent hav. Det tog 5½ time, med start kl. 03:00 og kurs Ø. Lidt efter gik solen op lige for næsen af os. Fint vejr indtil der mangle én time, så begyndte skyer og vind at komme.
På Lågskär ligger der en biologisk forsøgsstation som eneste beboelse. Da vi ankom var deres vandforsyninger på det laveste og da de først ventede båd med nye forsyninger et par dage senere, kunne vi ikke få friske forsyninger. Den sydlige del af Ålandsøerne er der langt mellem "vandhullerne".
Sommeren 2000, 17 dage i modvind og modstrøm. Her fandt vi ud af hvorfor alle andre sejler den modsatte vej. Der er ca. 30 % risiko for modvind og modstrøm når man sejler den svenske østkyst fra nord til syd, men blot 17 % risiko den modsatte vej. Dette fandt vi først ud af da det var for sent