Tilbage    

Møn Rundt

7.-9. juni 2003

Forfatter: Torben (VKKC & FKK)

Efter lidt skriveri frem og tilbage fik vi sat vores tur rundt om Møn i søen. Karen, Steen, John og undertegnede mødtes kl. 8.30 ved Camping Vestmøn, Hårbølle. Karen og Steen havde købt morgenbrød. Da vi sad der og guffede hver vores frøsnapper i os, blev vi enige om, at det nok var en god ide at starte vores tur ved Ulvsund i stedet for ved Camping Vestmøn. Det er set i lyset af, at der blev lovet kraftigt blæst fra vest i slutningen af Pinsen. Søren, som ikke var dukket op, havde lovet at åbne for sin mobiltelefon fra kl. 8.30, så jeg ringede ham op, og fortalte ham om vores nye plan. Søren var med på planen med det samme, og vi aftalte med ham, at vi skulle mødes ved Mønbroens Camping. Da det ikke lige var til at stikke kajakkerne i vandet ved campingpladsen, kørte vi over broen til havnen ved Kalvehave og satte i der.

Frokost på Falster

Klokken var blevet 11.00, og der var en let vind fra sydvest, så det gik i raskt tempo imod dæmningsbroen imellem Bogø og Møn. Da vi var kommet under dæmningsbroen var der flere i gruppen som fik en uimodståelig trang til at spise deres frokost på Falster - der var jo læ. Efter den velfortjente frokostpause, fik vi hurtigt kajakkerne i vandet og fortsatte igennem Grønsund og rundt om hjørnet forbi Madses Klint. Fra Madses Klint og til vores første mål på turen, Ulla og Kajs sommerhus ved Råbylille Strand, er der også meget smukt. Hele vejen skifter det imellem skov, lave klinter og dejlige strande, ja selv vejret var meget fint. Jeg havde ved brug af Det Levende Søkort på forhånd lagt Råbylille Strand ind som et waypoint på min GPS. Men det er helt sikkert ikke den teknik, som Det Danske Søværn brugte, da de i sin tid sænkede to sommerhuse med et Harpoon Missil ved Sjællands Odde. Vi ramte ca. 1 km. ved siden af, men efter et par forsøg "ramte" vi Ullas og Kajs sommerhus. 

Ulla og Kaj har en plads på deres sommerhusgrund, som de kalder Martini-hjørnet, der slog jeg mit telt op. De andre lagde sig i respektfuld afstand fra mit telt, der cirkulerede et ondsindigt rygte om, at der tidligere var hørt en svag snorken fra netop dette telt? Da vi havde fået alle teltene op, lignede grunden en sommerlejr i spejdernes højsæson. Det var for resten også en af de første gange Ulla og Kaj overnattede i deres helt nye og meget flotte sommerhus – tillykke med det!

Udenfor alle aftaler, og imens Kaj så landskamp, havde Ulla lavet forloren hare med nye kartofler til, så der var helt sikkert ikke nogen, der gik sultne i poserne den aften. Efter dette overdådige måltid gik vi en tur, hvor Ulla viste os lidt af området. Da vi kom tilbage, trængte vi vist alle til at sidde lidt ned, Long John havde taget en flaske hygge med puddersukker og lynskum med – den kom hurtigt i rigtigt dårligt selskab. Men inden kl. 12.00 lå alle roerne i deres poser.

Søndag morgen kl. ca. 8.00 var alle ude af poserne, vi ville gerne hurtigt af sted. Men der blev selvfølgelig tid til at hygge om det dejlige morgenbord, som vi ved fælles hjælp fik organiseret – og en morgen-whisky blev det også til. Efter morgenbordet gik vi straks i gang med at lægge lejren ned. Og klokken godt 10.00 var vi på vej i mod Møns klint. Der var ca. 10 km. til klinten, så efter halvanden times roning så vi de første hvide klinter. Jeg har aldrig selv set Møns Klint ude fra havet, så for mig, var det en meget stor oplevelse. Vi havde dejligt solskinsvejr og vandet var helt klart, ja det højeste punkt ved kysten er 128 m. højt, jo det kan kun anbefales!

  Frokost ved klinten

Efter en velfortjent frokostpause roede vi rundt om Hellehavns Nakke, herefter ophørte klinten med at være hvid. Vinden tog til, den kom nu fra øst, så turen op til Ulvshale Camping blev en lang surf-tur. Min GPS viste en max speed på 15.7 km/h. Det er temmelig hurtigt for en fuldlastet havkajak.

Lige midt i et rigtigt langt surf skulle Steen tisse, så han roede ind til land, samtidig var der andre i gruppen, som mente, at det var på tide med en pause. Så det endte med at vi alle roede efter Steen. Han havde fundet et sted, hvor der i strandkanten var et bredt bælte af ildelugtende tang. Men vi roede igennem tangen og op på stranden, uden tanke for hvordan vi skulle komme den anden vej. Men vi skulle jo videre, så jeg forsøgte mig med at vade igennem tangen og forsøge at stå op i kajakken. Jeg kom delvist op i kajakken, som drev ind over tangen, og der måtte jeg slippe mit greb. De andre sagde bagefter, at nu var jeg rarest at være sammen med i fralandsvind. Karen roede ud og hjalp mig op, og vi fortsatte, vi var nu ca. 4 km. fra campingpladsen. Vinden tog til, der var optræk til tordenvejr, så vi fik et kanon surf ind til camping pladsen.

Det gjaldt nu om at få slået vores telte op i en fart, inden uvejret brød løs – det lykkedes for alle. Men det blev til madlavning i de små telte, for regnen styrtede  ned, og det lynede og tordnede. Jeg var selv blevet lidt småforkølet, så jeg valgte at krybe i posen lige efter jeg havde spist. Vejrudsigten for mandag lød ikke for godt, stormende kuling fra sydvest, men det ville vi kikke på, når vi stod op. Klokken 2.30 hørte jeg Long John sige til Steen, om han ikke lige ville hive resterne af hans oversejl af teltet. Man kunne vist ikke engang bruge hans oversejl til at pudse næse i længere. Resten af natten lå Long John og holdt fast i resterne af sit telt. Han fik ikke sovet mere den nat. Klokken 6.30 blev det min tur. Jeg havde ikke kunnet slå mine pløkker langt nok i – der var meget stenet, flint. Det hævnede sig nu, to pløkker blev revet op, og derefter knækkede min ene teltstang med et smæld – det var ca. på dette tidspunkt min telttur sluttede. Men nu havde både Long John og jeg et par timer til at studere, hvad der var så godt ved Karens, Steens og Sørens telte.

Det blæste 18m. i sec. Og vi ville få modvind over Stege Bugten. Det havde et flertal i gruppen ikke lyst til, så Long John ringede til sin kammerat (og vores), Hans Jørgen, som bor i Nørre Alslev på Falster. Hans Jørgen ville komme med det samme og køre tre af os til Kalvehave, hvor bilerne stod.

Jeg vil gerne her til sidst takke mine fire rokammerater: Karen (VKKC), Steen (VKKC), Søren (Røse) og Long John(361) for en rigtig dejlig tur, med masser af ro oplevelser og godt kammeratskab. Og her til allersidst vil jeg på gruppens vegne takke vores værter, Ulla og Kaj Lagoni.

De bedste hilsner

P.S. Vi fik roet 72 km.

Tilbage