Tilbage

Kapellskär – Umeå

(Gräddö – Holmsund)

 Deltagere: mig selv.

Kajak: Quest fra Seaward med modificeret sæde fra North Shore

Dato 9. – 25. juli 2003

Distancerne er målt på søkort 1:50 000 med lineal og tillæg på 10 %, for afvigelse fra den lige linie.

Turen var annonceret på Havkajakroernes hjemmeside, men ingen havde vist interesse for turen. Alligevel besluttede jeg mig for at tage af sted. Da der ikke var andre deltagere, kunne jeg derfor selv vælge et andet tidspunkt. Hvorfor turen blev udskudt med én uge. Dette viste sig senere at havde været et godt valg, da jeg på turen fik information om at vejret på ruten ugen før havde været meget blæsende.

Startede hjemmefra d. 8/7 kl. 14, og var i Kapellskär kl. 23. Lavede en omvej for at hente søkort i Limhamn. De var bestilt pr. mail, da der var udsolgt i København. Prisen var meget rimelig, sparede hvad der svarede til broafgiften tur/retur. Ankommet til Kapellskär, orienterede jeg mig om forholdene med hensyn til at få båden i vandet og langtidsparkeringen. Fandt en lille lystbådehavn, 6 km fra Kapellskär, Gräddö. Sov i bilen.

Næste morgen undersøgte jeg muligheden for transport til Gräddö og fandt, at ruten til Kapellskär fra Norrtälje også gik forbi Gräddö. Hjemmefra havde jeg undersøgt forbindelsen fra Umeå til Kapellskär på hverdag, det var muligt, at komme hele vejen på 10 timer med tog og bus. Fik et kort over campingpladser i Sverige, af hensyn til ankomsten til Umeå. Hjemrejsen var nu på plads.

Pakkede båden. Brugte ca. en time på at får overblik over kortene og hovedruten. De sidste indkøb blev foretaget – jeg glemmer altid noget, selvom jeg har overvægt. Sad i båden kl. 13:30. Vejret var skyfrit, havde bølger imod over Lindöfjärden og det maste af vejen i Bagghusfjärden.

Valgte at sejle V om Väddö med kurs NNV, for at få en rolig start. Der var modstrøm hele dagen. Overnattede på en odde N for Älmsta ved Ortalev. Så mange gode lejerpladser i løbet af dagen. Her i den N lige del af Stockholms skærgård, så jeg kun én havkajak, denne var for sydgående. Havde toiletpause dag han kom forbi, hvorfor jeg ikke fik kontakt med ham. At bedømme ud fra udstyret var han på langtur.

Fandt i løbet af dagen ud af, at båden var lastet forkert – for megen vægt foran. Dette er tilsyneladende et forhold der har været gældende i længere tid også for min forrige båd. Jeg har i mange år sejlet med en båd der var læsset for tung foran.

10/9

Vågnede kl. 5:45, hørte vejrmeldingen og snuede til kl. 6:30. Det var overskyet, skyerne brød senere op. Selvom Väddeöviken er et beskyttet sund, 1 – 3 km bredt, bliver det alligevel en hård tur i modvind. Strøm S. Der kan findes små pynter hist og her der kan give lidt læ. Der findes mange gode lejer muligheder. Når frem til vigens munding, hvor frokosten bliver indtaget på en badeplads. Overvejer vinden. At sejle mod vinden på de nu mere åbne fjorde, kan blive en belastning her i begyndelsen af turen. Vinden skulle lægge sig hen under aften. Området er ikke velegnet til natsejlads. Vælger at se tiden an.

Bruger eftermiddagen til at fundere over hvorledes vægten kan komme ned. Mad til 10 dage kan skæres 1 kg ned, ved at udskifte brød med havregryn og ris. Dette gør imidlertid morgen- og frokostmåltidet mere besværligt. Ved at skære provianten ned til 5 dage, kan vægten reduceres med 6 kg, men det bliver på bekostning af sårbarhed ved indblæsning eller tyndt for butikker. Et mere hensigtsmæssigt tøjvalg og investering af 10.000 kr. vil kunne skære 2 kg af udrustningen. Dette skal sammenlignes med, at jeg plejer at tabe 6 – 8 kg på disse turer. Benzin til brænderen kan skæres ned fra 3 liter til 1,5 liter med hyppigere udskiftning af pakningerne til følge. I alt 9 kg. Det bliver ved overvejelserne.

Bliver på pladsen resten af dagen. Ved 17 tiden begynder vinden at aftage. Vælger at blive for at satse på en tidlig start næste dag.

Væguret ringer kl. 4:00. Så skulle jeg lige … ups, så var klokken 5:35. vejret var bare perfekt. Skyfrit og vindstille. Hurtig morgenmad. Klar i båden kl. 7:10. det var begyndt at blæse op, men ikke noget der betød noget.

Fortsætter over Singöfjärden. Siksakkede mellem øerne, V for Slätön og Fälön, op til sejlrenden der går forbi Öregrund. Herligt vejr hele formiddagen. Frokost kl. 10:50 på N enden af Dyngeraderne. Kun 23 km. 1½ times pause med sol og masser af gæs.

Fulgte sejlrenden forbi Öregrund. En by der så meget indbydende ud, ligesom omgivelserne. Et godt område for en ødegård. Nu var vinden Ø lig og strøm N lig. Lagde kursen efter Forsmarks værket. Slog lejr på V siden af Landskär overfor de små øer, kl. 16:15. herligt sted. Er man flere bør man nok slå lejr for enden af tangen på V siden. Jeg forlader nu det beskyttede farvand og har Østersøen direkte på min højre side.

En anden gang ville det være interessant at sejle Ø om Gräsö. En beslutning der skal tages ved Kapellskär, hvor man bør sejle Ø om Väddö. Alternativt Ø om Singö for enden af Väddö kanalen. En lang, men interessant omvej, der giver mulighed for at foretage et langt kryds stik V for enden af Gräsö. Indtil nu har der været mange fine lejermuligheder på ruten – de skal findes på NV siden af øerne.

Problemer med at komme op tidligt – når der nu blev kortet af på dagen før. Det ville være bedst at sidde i båden kl. 5 for at have de rolige morgentimer før vinden sætter ind. Søbrisen kommer kl. 13 og varer til kl. 17. Morgenvejret er som foregående dag. Vejrudsigten lover dog skyet og regnbyger, muligvis med torden op af dagen. Skyerne kom kort efter jeg var sejlet og regnen ved middagstid, tordenvejret gik udenom mig. Min nye neoprenskjorte – lige indkøbt før afrejse – viser sig pengene værd. Holder varm, kan klare byger og tørrer let. Dønningerne fra Østersøen begynder at kunne føles.

Ved 9 tiden bliver jeg nødsaget til at stoppe for at laste kajakken om. Flytter 3 kg fra stævn til agter luge, det gav en bedre balance og en gevinst på 1 km/t ved samme anstrengelsesgrad. Jeg har nok tendens til at gøre båden for tung foran.

Der er en bro Ø for kraftværket ved siden af havnen, så slipper man for den store tur udenom det inddæmmede areal. Denne bro er vanskelig at se på afstand og ikke klart markeret på kortet. Siksakkede mellem et hav af øer. Søkort her er en fordel til at undgå de værste områder med skør lige under overfladen.

Frokosten blev indtaget efter 23 km, ved Ängskärssundet og mellem to byger. Det er dejligt at sejle non stop mellem måltiderne, ikke alle de små pauser, der gør en kold.

Bølgerne kommer nu fra NØ. Ruten bliver gennem flere fuglebeskyttelsesområder. Det må man godt, blot man ikke går i land. Derefter gennem et stort naturreservat område. Her må man godt telte for én overnatning og ingen åben ild – hvis det ikke er strengt nødvendigt.

Ved rundingen af hjørnet ved Rödhäll bliver kursen V og der kan surfes i den tiltagende vind. Vægtjusteringen viser sig nu nyttig. Blev sulten og søgte ly på øen Ø for Långörnen ved Fågelsundet. Et godt sted, bortset fra, at mine forgængere ikke har forstået, hvordan man forretter sin nødtørft med mindst mulig gene for efterfølgerne. En god og doven dag med kun 34 km. På dagens rute findes der mange øer med gode lejermuligheder.

Endelig lykkedes det at komme op før kl. 5. til gengæld blæser det meget med brydende bølger til havs. Ellers fint. Dagens rute er V 15 km derefter mod N. Vurderer at vinden er for hård. Efter morgenmaden er det frem med litteraturen. Vandforsyningen er ikke for god, men heldigvis er det muligt, at komme ind til fastlandet, hvor der findes huse, i læ af øerne.

Ved 9 tiden var en del af skumsprøjtet på bølgerne aftaget, ligeså vinden. En time senere sad jeg i kajakken. Der var godt nok bølger ca. 1,5 m høje. Heldigvis lykkedes det at undgå dem med brydende toppe – næsten. Tivolis Vikingeskibe karrusel er vand ved siden af dette. Jeg var så optaget af opgaven, at jeg ikke lagde mærke til at jeg passerede en vig, hvori der var en lystbådehavn. Her havde jeg ellers planlagt at få tanket vand. Først da jeg var ved arkipelaget i bunden af Lövstabukten blev jeg opmærksom på hvor langt jeg var kommet. Rundt om den næste bugt, var der nogle huse hvor jeg fik kontakt med en ældre herre. Han var meget nysgerrig, så vi faldt i samtale. Efter at have hørt om hans fine frugttræer og den tørre sommer – bladene var begyndte at visne - kom talen automatisk ind på vand og herfra til vand i mine tomme vandsække. Medens jeg fyldte vandsækkene ved en hane i haven, oplyste han om, at krydse bugten indenom de yderste øer var vanskeligt. På søkortet var der da også markeret en masse skær.

Bølgerne og vinden havde nu lagt sig så meget at jeg besluttede at krydse bugten med kompaskurs på øen Kniven. Denne så yderst lækker ud med fine huse, et attraktivt sted at have sommerhus. Ved 17 tiden besluttede jeg mig for at finde en lejerplads. Dette viste sig yderst vanskeligt – eller for store krav. Der var maser af små sandstrande her ved Längsandöerne, men bevoksningen er ikke god for teltets bund eller også overskidt af fugle, læs gæs. Kl. 20 lykkedes det endeligt at finde en sandstrand til kajakken og en eng til teltet. Jeg hader at få sand i mad og div. steder. Her lærde jeg, at man ikke skal ro rundt i det samme område for at finde lejerpladser, du spilder tid og kræfter. Hold dig til den planlagte hovedkurs så vil der før eller senere dukke noget anvendeligt op. Evt. i et andet område.

Det blæste op i løbet af natten. Ved 7 tiden 8 m/s og i løbet af dagen faldende. Skyfrit hele dagen. Bølgerne var ikke så voldsomme som dagen før. Efter at have rundet fyret Billskaten kurs V. Udfor Skutskär-Harnäs kurs NV til øen Limö. Har nu krydset Gävlebugten. Limö er en hyggelig by med havn og café. Der er bådfart hertil fra Gävle og mange turister.

Efter en frokostpause gik turen N på. V om øen Eskön. Fandt et egent overnatningssted på øen Nygrundshällan i den N ende. Et sted med en lille naturhavn. Det viste sig at øen var meget populær for unge med jolle + piskeris, der gerne ville beundre den spektakulære solnedgang. Det blæste op i løbet af natten. Var oppe kl.03 for at tjekke kajakkens position i forhold til de bølger der slog ind over klippeformationerne der beskyttede ”havnen”. Kl. 7 var vinden igen nede omkring de 6 m/s. Mellem her og op til Iggöen er der mange gode overnatningssteder.

Kajak i læ for bølgerne

Besluttede at sejle N ind mellem de mange små øer. Der fandtes mange gode overnatningssteder. Her så jeg de samme grønne ridser på stenene fra en båd med gelcoate, samme grønne farve som jeg så ved Fågeln to dage tidligere – stedet med lortene. På kortet ser det ud som om det er muligt at sejle V om Iggöen. Det er det ikke, og det opdager man først når man er næsten igennem. Der mangler kun 1-1½ km. De lokale siger, at kanalen har været tilstoppet de sidste 4 år, og undre sig over at det ikke er blevet markeret på de nye kort. Min kortmappe er fra 2003 og det aktuelle kortblad er redigeret i 2002. Til gengæld er der markeret en max sejlhastighed på 7 kn i kanalen. Er man alene, kan man får de lokale til at hjælpe med at komme over. Er man en gruppe, kan man leje en trækvogn af de lokale til at transportere kajakkerne over med. Nu var jeg på tur og dovenskaben skulle ikke tage overhånd, så jeg besluttede, at tage den store tur rundt om Iggöen – en omvej på 10 km.

Det var blæst op igen så turen rundt blev med stik modvind og bølger, der nu var over 1½ m med underliggende dønninger fra det åbne hav. Efter rundingen af Iggöen surfede jeg tilbage til fastlandet for, at søge lidt læ mellem småøerne på den N lige kurs. Da jeg nåede passagen mellem Sundsmarnäset og naturreservatet ved Gåsholmen, mødte jeg en lokal havkajak der var på en 2 dages tur efter et almindeligt landkort i størrelsesorden 1:300.000 og sejlende en Buccaneer. Han havde forsøgt, at komme over til Kusön, men var blevet stoppet af bølgerne. Han havde flere lokale tips. Kusöns SV hjørne anbefaledes for de mange sandstrande og vindskjul. Kusökalvs Ø side kunne anbefales for gode lejrmuligheder og lavt van, derfor ingen motor- og sejlbåde. For de madglade kunne han anbefale restauranten i lystbådehavnen ved Axmar bruk på fastlandet overfor Kusön.

Jeg sejlede V om Kusön og fulgte dennes kyst mod N. De anbefalede steder for overnatning fandt jeg overbefolket og med skrigende unger, derfor valgte jeg en lille ø V for. Denne ø havde en lille bugt med en 5 m bred tilgang. I denne bugt stod der over 20 velvoksne ørreder ”lige til at fange med hænderne” – hvis man havde været flere. Ellers var øen overbefolket med myrer – for nogle en delikatesse.

Den 16. juli blev endnu en flot dag, skyfrit og varmt. En oplagt dag til at holde sig væk fra kysten og ude på det åbne hav. Første del af turen var blandt masser af småøer. Fri af disse sattes kursen mod Storjungfraun. Derefter op mod frokoststedet på sandøen Enskärsoren der havde en lystbådehavn. Denne kom meget belejligt, da der var ved at være lav vandstand i min vandforsyning. Udover havn var der også en café og masser af motorbåde og badegæster. Alle øerne i området er et stort ferieparadis.

Svartsundet mellem Skatöen og fastlandet udfor Söderhamn kan sejles, der er dog kun 2-4 m bredt i kanalen og indgangen kan være svær at se – hold til venstre. Efter at have rundet Stålnäset blev kursen sat mod Klacksörarne der har flere gode overnatningssteder. Her fik jeg mine første blåbær. Der var rigeligt af dem og de var store og stod i tætte klynger.

Det gode vejr viser sig nu at være en vane. Skyfrit, let vind til kl. 12 efterfulgt af søbrisen til kl. 17, derefter let vind igen. Søbrisen kom fra SØ og var derfor kun til hjælp. Når den var bedst kunne man surfe. Tidspunktet passede fint for efter kl. 13, hvor frokostpausen var overstået, var man frisk.

Denne morgen var det helt vindstille, så der var fart på båden med god afstand til kysten. Fremme ved fiskerlejet Våtnäs havde jeg et problem, kun mad til et døgn tilbage. Fik kontakt med et ægtepar – lærere fra Hudiksvall. De kunne oplyse, at udover i Hudiksvall var der to dage til nærmeste butik. Hudiksvall lå i den forkerte retning – mindst en omvej på en dagsrejse. De bød på kaffe og kage samt et besøg i deres køleskab. Mange tidligere sommerlandhandler langs kysten var blevet lukket de sidste par år.

Våtnäs er en gammel fiskerby, der er opbygget omkring en kanal gennem en tange, således, at noget af byen er på en ø. Denne kanal en nyligt blevet renoveret efter at den har været truet af tilsanding. Fiskerlejet blev opført i 1930’erne som en følge af en genhusning af fiskere N og S herfor, da disse havde oplevet at deres leje var blevet tilsandet. Kun 10 % af byen var lokale fiskere, resten var udefra kommende der havde opkøbt de maleriske huse efter lokalbefolkningens bortgang. Husene var opbyget med en 1. og 2. sal der ragede ud over kanalen, hvorfra bådene kunne sejle ind under for at blive hejset op. Lejet havde egen brandstation, bestående af et skur på 1½ gange 1½ meter. Der var årlige brandøvelser som beboerne var tvungen til at deltage i. At sejle gennem denne by er et must.

Efter proviantering fra det lånte køleskab og lokalhistorier gik turen N om Innerstön til Kråkön. Kysterne her er ugæstfrie set fra en kajakmands synsvinkel, men flotte. Derimod var folkene i den lokale lystbådehavn meget flinke og der var også noget til ”husarerne”.

På Hornslandets S spids findes der nogle sandstrande og overnatningsmuligheder. Derimod må det frarådes alle – også Tupperwarefolket – at planlægge landstigning eller overnatning på Hornslandets Ø kyst. Derimod N for fiskerlejet Kuggören ved NØ spidsen og på Bolsön findes der mange velegnede overnatningspladser. Sejler man V om øen Kuggören under vejen i et rør – tag hatten af – kommer man til den mest perfekte plads ca. 1 km nord herfor på fastlandssiden. Byen er meget malerisk og et besøg værd og kan betragtes fra lejerpladsen medens solen går ned. Et meget fint lys.

Gammel fiskerby, Kuggören

Da jeg var ved at lave mad, kom der 11 havkajakker glidende forbi på vej over til fiskerlejet. De havde ikke travlt og var ikke udrustet til langfart. En af bådene havde en 1½ m høj antenne med flag på – tydeligvis en instruktør/leder. Amerikansk stil.

Nu var det blevet en vane. At stå op til vindstille, skyfrit med søbrisen kl. 12 – 17 som eneste udfordring – læs surfmulighed. Fra Hornslandets S spids og den næste dage, er der ikke mange øer at søge beskyttelse bag. Der findes en del bugter/fjorde at søge læ i, men det kommer man ikke længere med. Da vejret er perfekt, så bliver kompasset sat på stik N. en kurs der ikke følger kysten. Nærmeste provianteringsmuligheder er Stocka, her skal man helt ind i bunden af bugten og udvalget er meget begrænset, Mellanfjärden og enkelte lokale siger Hårte har også butik.

Da vejret er væsentlig bedre om natten og efterhånden som man kommer længere mod N bør man overveje at bytte om på døgnet. Sejle 20 – 07 og sove 10 – 18. her og nu er problemet, det er helvedes varmt om dagen. Kan man da sove?

Det gode vejr fortsætter (hvilken føljeton). Langs hele kysten til Lörudden flere gode overnatningssteder og strande. Ikke alle er beskyttede, således at hvis det blæser op, så vil man kunne få problemer med at komme til havs hvis man ikke vil risikere båden i en sea launch. Ved Lörudden kom en lokal havkajak ud uden spray deck I en Artisan, han ville bare hilse på. Igen var det tid til lokale informationer om rutevalg og lejermuligheder. Nu nærmede jeg mig Sundsvall – en storby – og vejret var og ville forblive varmt og solrigt. Derfor var der mange ude af byen med telt og overnattede alle vegne hvor der fandtes lidt afkøling. Da det var weekend blev situationen ikke bedre. Han fortalte at man burde sejle mellem Spikarna og Skorven på SØ enden af Alnön, malerisk fiskerleje. Ligeledes anbefalede har en strand til overnatning på fastlandet overfor Granön – den kan ses på afstand. Sundsvall bugten er ca. 25 km bred, hvilket gør det muligt at undgå én overnatning i området. Dette bør undgås i forbindelse med weekender.

Morgenen her på Rödön var meget tåget. Da jeg stor op var sigtbarheden 100 m og da jeg sad klar i båden var den 1 km. Fik en ubuden gæst til morgenmad. En svane udviste en hel uacceptabel interesse for hvad jeg lavede. Den dukkede pludseligt op af tågen. Var meget målbevidst hen imod hvor jeg sad med min morgenmad. 3 m fra mig begyndte jeg at lave ballade. Den blot hvæsede. 2 m fra mig svingede jeg med en stor gul pose. Den blot hvæsede. Kom stadigvæk nærmere. Så tog jeg pagajen og slog den over næbet. Det fik den på retræte ca. 5 m, men den skulle prøve igen. Igen fik den et ram over næbet nu noget hårdere. Det fik den til at fortrække, men hver gang jeg raslede med poser eller gryder så kom den tilbage. Efter ½ time fortrak den sig helt.

Sejlede efter kompaskurs over Sundsvall bugten med kurs mod kanalen mellem fastlandet og Åstön. Efter at have krydset broen over Östra kanalen dukkede en fiskerhandler op med frisk røgede fisk. Meget godt og meget billigt. Ude af kanalen kom tågen igen. Igen kompaskurs over Åvikebukten. Besluttede at sejle gennem byen Härnösand. Byen ligger på begge siden af et stræde der adskiller fastlandet og Härnön. Ved indgangen til dette stræde mødte jeg en havkajak for sydgående mod vind og bølger. Han lignede Asterix der jagter en romersk galej i en robåd. Længere inde mødte jeg to damer i hver sin singlesculler, der øvede kæntrings- og entringsøvelser. Da det var 30 grader varmt, gjorde en tur gennem et springvand i havnemidten underværker. Kurs N ind i Sannasundet. Her på V siden af Hemsön er der mange overnatningsmuligheder og på fastlandssiden en campingplads ned til vandet.

Aftenen og natten igennem var der en del torden inde over fastlandet. Dagen efter var der en del spredte skyer til overskyet i perioder. Farvandet N herfor er et rent eldorado for eventyr hvis man ikke er til det åbne hav. masser af fjorde, store og små øer. En modsætning til de tidligere dages åbne kyststrækninger.

Da jeg rundede N enden af Hemsön blev luften pludselig kold og en meget tæt tåge sænkede sig og vinden steg. Igen kompaskurs over Storfjärden. Ca. halvvejs ovre dukkede der pludseligt et sejlskib ud af tågen på nøjagtig modsat kurs som jeg. Det sejlede kun for storsejl. De var slet ikke klar over mig tilstedeværelse før jeg råbte ”Hej!”. Så blev der travlt på dækket og to mand stak hovedet ud over rælingen og gloede måbende på mig 3 m væk. Satte kurs mod Storön, her er landgang næsten umulig. Herfra og en dagsmarch N på er øerne uvenlige set fra kajakmandssynspunkt – vanskelige at komme i land på. Vil man prøve, så er chancerne bedst på N siden.

Var inde i Bönhamn for at fylde van på. Dette er en driftig turistby med flere restauranter i de autentiske fiskerhuse og bådfart til de omliggende naturreservater. Efter min ankomst, var der en del der fandt interesse i hvad jeg lavede, kom fra, skulle hen, udstyr og hvilke muligheder en havkajak gav. Overnattede på en officiel overnatningsplads med das på N enden af Rävsön. Denne bugt er populær for bådfolket når de skal nyde solnedgangen. Heldigvis holdt de sig på afstand.

Morgenen var diset, men med en rimelig sigtbarhed. Kursen blev lagt efter Ulvöerne. De lokale anbefaler at man sejler ind mellem Södra og Norra Ulvön der er smukt og god mad. Da jeg nåede over, var det begyndt at blæse op og skyer begyndte at samle sig, så jeg holdt mig på V side af øerne. Krydsede over til Skrubban. Ved N ende blev jeg næsten sejlet ned af en større sejlbåd med 8 kvinder, de havde vist ikke styr på af bomme ved indsejlingen mellem de to øer på vej ind til havnen på Trysundaön. Herfra fulgte jeg V siden langs en række øer op til Råskärsön. Da jeg rundede dennes NØ lige hjørne fik jeg bølgerne at mærke. Det virkede som en mur. Efter 30 min uden at flytte mig ret meget valgt jeg at sejle tilbage til øen, hvor jeg fandt en fortrinlig lejrplads på N kysten.

Så oprandt dagen hvor det regnede. Fra midt på natten til kl. 14. En silende regn. Der var ca. ét døgns proviant tilbage. Det betød at jeg var nødsaget til at nå frem til Husum, der var det nærmeste provianteringssted jeg kunne få oplyst. Det første problem: bølgerne fra i går havde ikke lagt sig væsentligt. Efter en god nats søvn og nye kræfter var det bare at kaste sig ud i det. Ligesom i White Water færgning over til Västerskär. I læ af disse over mod sydspidsen ved fiskerlejet Skagsudde. Her var der en hel masse skær der gjorde området til netop en White Water øvelse. Efter et stykke tid opgav jeg og sejlede ind bugten ved fiskerlejet. Her brugte jeg nogen til på at studere søredningsstationen, fiskerhusene fra undersiden (man kan sejle ind under dem), en tr4avl fisker der var i gang med at ryge dagens indkomst. Desværre fik jeg ikke selv nogen røgfisk, da de ikke blev færdige medens jeg var der. Efter 3 timer begyndte en vindmølle, der stod 1 km væk, at dreje. Da vinden havde drejet 90 grader, var det på tide at forsøge igen. Samtidig begyndte de lokale joller at starte deres piskeris. I et rimeligt godt vejr fortsatte jeg turen til Husum, hvor jeg sidst på eftermiddagen fik handlet til 4 døgn og vand til 6 døgn.

Da jeg nu var forsinket, satsede jeg på at nå en rasteplads i bunde af Degerfjärden ved indgangen til Degerbukten. På vej derned kom der flere tordenbyger ind i området. Rastepladsen vist sig at være en katastrofe. Søgte derfor længere ned i bugten, hvilket var en fejltagelse. Ud igen. Det var blevet mørkt og regnede. I naturreservatet på V siden af Drivan, fandt jeg med en del hel et egnet sted for overnatning i mørket.

I Degerbukten havde jeg en episode med min pagaj. Jeg havde lagt den i vandet for at studere kortet. Bølgerne havde taget den, men da jeg havde en line i pagajen fæstnet til kajakken kom den ikke ret langt. I stedet for løftede bladet sig og kom ind mellem en dæksline og dækket. Derfor sad den fast og jeg kunne ikke nå den. Fik fat på reservepagajens ene halvdel og forsøgte at ro ligesom en kano. Dette gik slet ikke. Opgav. Derefter lod jeg mig drive hen mod et ungt par der var taget ud for at aftenbade. De fik sig en stor overraskelse da jeg bad dem om at løsne pagajen fra dækslinen. Tilsyneladende kunne den ene part ikke svømme. Jeg fik den anden part til at løse opgaven og kunne fortsætte. Denne episode viste mig, at det ikke er let at ro med paddel i stedet for pagaj.

Stod sent op. Det gode vejr vendte tilbage igen, dog let skyet. Knapt så varmt, men det gjorde jo ikke noget. Da jeg var ved at gå i kajakken efter morgenpakningen, kom en Hermelin svømmende tæt forbi. Den drejede hovedet lid for at se på mig og så fortsatte den. Syd for Kronören mødte jeg en 2-havkajak med en dame bagerst og dreng forrest.

Da jeg holdt frokostpause, kom en havkajak og lagde til. Han boede i Stockholm, var på ferie i området, boede i sommerhus et stykke derfra. Brugte dagene på små turer i området. Han bød på overnatning og aftensmad. ”Det var sjældent der kom folk på langtur på disse kanter”. På grund af den åbne kyst. De der sejlede Blå Bånd sejlede langt ude til havs. Desværre var stedet udenfor mine planer og Umeå ventede.

Her den sidste dag var vejret upåklageligt. Lidt koldere end tidligere men varmt nok til at sole sig i adamskostumet ved frokostpausen på en øde ø. Eller det troede jeg indtil jeg skulle videre. Da kom et par svømmende fra fastlandet og var næsten nået frem til øen ca. 1½ km fra land. Ikke just efter danske baderegler og så så den enes – en piges – svømmeteknik ikke ud til at være det mest stabile. Tog en tur N om Tarv for at se på det lokale badeliv. Nåede campingpladsen ved udmundingen af Umeåelven ved byen Holmsund. Jeg havde selvfølgelig forlist min nøjagtige beskrivelse af pladsens placering på vejen, derfor måtte jeg spørge mig frem. Der var utrolig mange der ikke vidste hvor den var. Endelig fik jeg en brugbar beskrivelse.

På campingpladsen, fik jeg opmagasineret kajakken og det udstyr jeg ikke længere fik brug for, i et værkstedsrum. Så behøvede jeg ikke længere at tænke på den før bilen var hentet.

Epilog

Hjemmefra havde jeg undersøgt mulighederne for transport tilbage til bilen. Nu var jeg kommet frem en fredag eftermiddag, hvilket jeg ikke havde forudset. På campingpladsen havde de heldigvis Internet. Dette afslørede at den eneste dag man ikke kunne komme tilbage var netop lørdage. Lørdag blev så brugt til at forsøge at få bestilt plads og købe billetter. Dette afslørede at Umeå må være udenfor al lov og ret. Det eneste sted man kunne få billetter til toget fra Sundsvall og sydpå, var på togstationen og rejsebureauer. Begge var lukkede lørdag og søndag. På busstationen kunne man kun købe billetter til Sundsvall og ikke syd herfor. På turistbureauet solgte man ikke billetter, men kunne oplyse at der var et gratis nummer man kunne ringe til for billetreservation. Dette gjorde jeg hele lørdagen, men fik beskeden ”på grund af travlhed, havde de ikke tid til at tage telefonen”. Derfor var der ikke andet at gøre, end at kravle på bussen søndag morgen og se hvad der skete. Efter ankomsten til Sundsvall med bus viste det sig, at den eneste mulighed for at få billet og pladsreservation var i en automat der modtog div. kontokort også internationale. Der var 10 minutter til toget kørte. Automaten fortalte, at det ikke var muligt at købe billet til toget før næste dag, da alle pladserne var optaget. Panik! En samtale med en togkonduktør åbnede muligheden for at hoppe på toget og evt. stå op hele vejen til let forhøjet pris. Så gjort. Heldigvis viste det sig, at netop den plads jeg spottede ved indstigning i toget, var nok den eneste der ikke havde interesse for andre på hele turen – held er stadig muligt.

Turen tilbage til bilen tog 12 timer med offentlige transportmidler og kostede 1500 SE kr. Den modsatte tur i egen bil tog 7,5 timer og kostede i benzin 400 SE kr.

 Tilbage